I 2014 startede Anne Mette Vestergaard og John Hansen som forpagtere af Købmandsgaarden på Lyø.
Om sommeren er Købmandsgaarden meget mere end en dagligvarerforrretning.
Det er stedet hvor øboere og gæster mødes for at handle og få en snak, bl.a. til "kl.17-mødet," hvor øboerne mødes hos købmanden og får en enkelt fyraftens-pilsner.
I forbindelse med Købmandsgaarden er der bænke og borde hvor du er velkommen til at spise din medbragte mad, idet vi forventer at du køber dine drikkevarer hos os.
De fleste gæster holder deres første stop her, hvor man kan købe ind inden turen går videre ud på øen. Og de fleste vender tilbage til Købmandsgaarden inden færgen sejler tilbage til Faaborg.
Uanset om du kommer til Lyø alene eller i en gruppe har vi alt, hvad du skal bruge i din pinickurv, kolde øl og vand og frisksmurte sandwich, som skal bestille 1-2 dage i forvejen på tlf. 62 61 87 08.